En jyde og en fynbo er sigtet for at have stjålet en Mercedes fra en bilforhandler i Herning. 

Det skriver TV Midtvest.

Fredag besøgte en 31-årig mand fra Odense og en 45-årig mand fra Herning bilforhandleren Ejner Hessel på Nystedvej i Herning.

Her lod de som om de var interesserede i at købe en Mercedes til en værdi af en halv millioner kroner.

Da de skulle prøvekøre bilen, vendte de dog aldrig tilbage, men endte med at køre til Fyn, hvor de efter en kort biljagt blev anholdt af politiet.

De to mænd er nu sigtet for tyveri.