Lars Petersen afsoner en livstidsdom for smugling af 13 ton hash og drabet på en kumpan. Imens kæmper hans kone og mor til tre små børn mod ondartet lungekræft uden for murene.

Hashsmugleren Kim Simonsen fik smadret hovedet med et slagvåben og hevet tænderne ud, så han ikke kunne identificeres. Derefter blev hans maltrakterede lig gravet ned på en ålefarm i Nordsjælland og dækket med 50 kg kalk. 33-årige Lars Petersen blev dømt som bøddel, da han for to år siden fik en livstidsdom for det makabre drab og indsmugling af 13 ton hash i danmarkshistoriens største hashsag.

Som en af de få indsatte, der sidder med den længste tidsubestemte straf i Danmark. Men han nægter drabet og hævder, at dommeren og politiet rottede sig sammen mod ham og vidner løj i retten. B.T. møder ham i besøgsrummet i Statsfængslet i Vridsløselille. Hans hjem de næste mindst otte år. Da han blev varetægtsfængslet vejede han 170 kg. Nu er han nede omkring 115 kg. Med små tætsiddende øjne. Og med badesandaler på de bare fødder. Han har sørget for kaffe og vand til besøget og smiler imødekommende fra døråbningen, da vi er kommet igennem metaldetektoren.

Læs videre nedenfor

Stjal som 10-årig
- Jeg har været kriminel altid. Det gik slag i slag. Jeg opfattede det ikke som forkert. Mor brummede lidt i starten, men til sidst sagde hun ikke noget, fortæller han.

Lars Petersen, 33, blev født som den yngste af fem søskende af en enlig mor. Allerede som 10-årig startede han med at stjæle. Som 13-årig begyndte han at handle med hash. Og da han var 18, begik han røveri i en Netto med en brødkniv som våben. Det kostede ham hans første fængselsdom på to år.

- Det gik hen og var et fuldtidsjob at være kriminel. Nogle prøver at bedyre, at de er uskylden selv. Jeg vil ikke sidde og sige, at jeg er hvid som sne. For det er jeg ikke, siger han.

En fængselsbetjent oplevede Lars Petersens kynisme på sin egen krop, da et flugtforsøg fra en dom på otte et halvt års fængsel for amfetamin i Norge endte grimt.

Forbrændinger
Og for syv år siden var kriminaliteten ved at tage livet af Lars selv, da han fik tredjegradsforbrændinger på 25 pct. af kroppen, da han og hans bror stak ild til et hus i Kokkedal. Han erkender, at han har smuglet hash fra Marokko til Danmark, selvom han er uenig i mængden, han er dømt for. Men han nægter hårdnakket, at han har dræbt Kim Simonsen, der var chef i narkoorganisationen.

- Hashen – det er , hvad det er . Hvis jeg ikke var blevet knaldet for det, så var jeg nok alligevel død af en blodprop, fordi jeg var så fed. Men jeg gider ikke sidde for et drab, jeg ikke har begået, fastslår han.

Det var hans egen bror og søsters vidneudsagn i retten, der fældede ham for drabet, fordi han pralede over for dem med detaljer om, hvordan han havde dræbt 'chefen'. I dag hævder Lars Petersen, at det netop bare var pral. De tre søskende er dødsens uvenner i dag.

Ingen kærlighed
- Min familie har aldrig været præget af kærlighed. Den har været præget af penge. Vi er bare ikke opfostret med kærlighed i vores familie, konstaterer han nøgternt.

Det er så slemt, at hans søster kæmpede indædt for, at Lars ikke skulle med til begravelsen, da hans mor døde for et par år siden. Og Lars gad ikke kæmpe for det. Men det gør han for sin nye familie. Hans 38-årige afrikanske kone og hendes tre børn, som Lars er blevet papfar for. To piger på 7 og 11 og en dreng på 13.

Og det tærer ham for energi lige nu. Konen er netop blevet opereret for lungekræft, og det gør det særligt svært at tænke på, at han er fanget her bag tremmerne.

- Jeg vil altid have skyldfølelse over, at jeg ikke er der for dem. Jeg kæmper for at få en ny sag. Det holder mig i live, siger han med henvisning til, at han fortsat prøver at få sin sag genoptaget ved Den Særlige Klageret, fordi han vil frikendes for drabet. Noget han har fået afslag på én gang. Han fortæller, at han godt ved, hvem den rigtige drabsmand er. Men han tør ikke sige det.

- Jeg kommer fra en verden, hvor man ikke snakker med politiet. Hvis Kim Simonsen kan ende på en ålefarm, så kan jeg vel også. Jeg har noget at beskytte. Og jeg kan ikke beskytte min familie herindefra.

Jeg kommer ud
Lars er ikke et sekund i tvivl om, at han og konen bliver sammen, selvom mange kvinder nok ville overveje at gå fra en mand, der er idømt en livstidsstraf for drab.

- Nu har hun kræft. Skulle jeg så forlade hende? Det her er min kræftsygdom . Det kan godt være, at jeg har fået en livstidsdom, men jeg kommer ud på et tidspunkt. Hendes kræftsygdom koster mig mange bekymringer. Men man stikker ikke af fra hinanden, bare fordi det lige er hårdt, siger han. Lars Petersen har faktisk aldrig haft et lovlydigt arbejde. Nu skal det være slut. Selvom der da var fordele ved det kriminelle liv.

Så på hvaler

- At ligge derude på Atlantic Privateer (hashsmuglings-båden, red.) og se på hvaler. Det er da fantastisk. Hvad der så ligger i lasten, det er en anden ting. Men jeg var ikke glad i det liv. Der var ikke plads til familien. Jeg var ikke nærværende. Det var forretninger, forretninger, forretninger, siger Lars Petersen, der heller ikke vil savne pengene.

- Jeg har altid været kendt for at være pænt kedelig i det. Jeg havde det da godt. Jeg vil ikke sige, at jeg levede i sus og dus. Jeg er ikke typen, der går på kasino i tide og utide. Og jeg gider ikke gå steder for at 'blive set', siger han og drømmer sig hen til den dag, hvor han bliver 41 år og har mulighed for at blive prøveløsladt.

Drømmer om Sydafrika
- Jeg drømmer om at komme ud og få et nyt liv i Sydafrika. Min kone er selv derfra. Jeg kommer aldrig til at få et job i Danmark. Jeg tvivler på, at der er nogen, der vil give mig et job. Og jeg vil ud af det game. Jeg vil ud og gå på arbejde. Jeg vil starte et nyt liv, hvor ingen kender mig, fastslår han.