Fængsel på livstid er den længste fængselsstraf, der findes i Danmark. I praksis bliver livstidsfanger dog løsladt, når de har afsonet - i gennemsnit - 16 års fængsel.

Loven åbner mulighed for prøveløsladelse efter 12 års afsoning, men som udgangspunkt er en dom for livstid altså rent faktisk livstid.

Udover livstid har retten også i visse tilfælde mulighed for at idømme f.eks. drabsmænd forvaring eller en anden form for anbringelse og behandlingsdom.

Skød fire betjente

Den person, som i nyere tid har afsonet længst tid bag fængslets kolde mure, er Palle Sørensen.

Han, hvis egen far var politimand, dræbte i september 1965 under et tyvetogt fire unge betjente på Amager, og Palle Sørensen blev idømt fængsel på livstid for de fire drab, der nærmest havde karakter af likvideringer.

Den firdobbelte politimorder affyrede i alt 15 skarpe skud mod de unge betjente, hvoraf 12 ramte deres ofre.

Fra sin dom i 1966 afsonede han næsten 30 år i lukket fængsel og fik i perioden flere gange afslag på sine anmodninger om benådning.

I 1995 blev han overført til afsoning i det åbne Statsfængslet i Jyderup, inden han tre år senere, som 71-årig, formelt blev benådet af dronning Margrethe.

Palle Sørensen afsonede i alt 32 år og otte måneder, inden han blev løsladt.

Andre domme

Forvaring bruges kun overfor personer, der har begået særlig farlig kriminalitet som drab, røveri eller sædelighedsforbrydelser, og hvor den dømte skønnes, samtidig med afsoningen, at have særligt behov for behandling.

En behandlings- eller anbringelsesdom kan bruges, hvis retten skønner, at den dømte er sindssyg eller var utilregnelig i gerningsøjeblikket.

Hvis retten ikke mener, behandling er tilstrækkelig, kan det resultere i en anbringelsesdom. Det vil typisk betyde, at den dømte afsoner på en institution for sindslidende.