Lisbeth deler hvert år sin datters rørende brev på Facebook: Jeg håber, det kan gøre en forskel

Hvert år den 13. oktober deler Lisbeth Bjerring Brockhoff et opslag på Facebook. Det har hun gjort i 11 år nu.

Et opslag, der år efter år bliver kommenteret af hundredvis og delt af tusindvis.

Et opslag, der er en påmindelse til alle om, at det, der skete for Lisbeth Bjerring Brockhoffs datter, kan ske for alle, og et opslag, som i den grad har en vigtig betydning for hende selv.

Opslaget er nemlig et langt brev. Ikke et brev, som Lisbeth Bjerring Brockhoff selv har skrevet. Men et brev, som hendes egen datter Tanja har skrevet.

»Vores håb er, at det kan være med til at gøre en forskel. At forældre taler med deres børn om det, og at nogen tager det til sig,« fortæller Lisbeth Bjerring Brockhoff.

Brevet skrev Tanja, mens hun sad i en fængselscelle få uger før, hun den 13. oktober 2001 afgik ved døden af en overdosis bare 27 år gammel efter et årelangt stofmisbrug. Brevet er en rørende advarsel mod netop stofferne, som hun skrev til sin dengang 14-årige lillebror, Nikolaj.

'Nikolaj, jeg elsker dig, og jeg ønsker ikke, det skal gå dig ligesom mig. Selvom det bare er for sjov første gang at ryge hash eller tage stoffer. Men vi kan jo håbe på, det går ligesom i et eventyr, og at jeg om nogle år har børn, mand og uddannelse, og at du aldrig begynder at prøve,' lyder det blandt andet i brevet, som Lisbeth Bjerring Brockhoff har delt hvert år, lige siden hun fik en Facebook-profil for 11 år siden.

»I starten delte jeg bare brevet i ren tekst, og der var responsen ikke så stor. Men da jeg delte et billede af Tanja med brevet, så gik det amok,« siger Lisbeth Bjerring Brockhoff.

»Jeg er blevet enig med min søn om, at vi deler det hvert år, så hendes død kan gøre en forskel, selv om den er så meningsløs.«

Og noget tyder på, at Tanjas brev, som Lisbeth Bjerring Brockhoff deler 13. oktober hvert år, rent faktisk gør en forskel. For jævnligt modtager hun privatbeskeder fra folk, der står i samme situation, som hun selv stod i, da hendes datter stadig levede. Nemlig at have en nær pårørende, som er afhængig af stoffer.

Har du læst Tanjas brev, og har det haft nogen indflydelse på dig, eller nogen du kender? Så kan du skrive til sboa@bt.dk

»Jeg har eksempelvis fået en besked fra en mand, der fortæller, at han ikke ved, hvorfor han skriver, men han vil bare sige, at han lige oplever det samme med sin søn. Og jeg har fået en kommentar fra en 14-årig pige, der skriver, at hun aldrig selv vil røre stofferne. Det vækker glæde,« siger Lisbeth Bjerring Brockhoff, der tilføjer, at hun svarer alle dem, som skriver til hende.

Men også i folkeskolen lader det til, at Tanjas brev har haft en effekt. Lisbeth Bjerring Brockhoffs søster og niece er nemlig begge skolelærere, og de bruger Tanjas tragiske historie og hendes kamp mod stofferne i undervisningen i de større klasser.

»De fortæller, hvordan Tanjas misbrug startede, og så slutter de af med et læse brevet op, mens de viser billeder af Tanja. De her unge mennesker er jo nysgerrige, så der er altid en, der spørger, hvordan det går med Tanja i dag, og så er det, de lægger det sidste billede på.«

Og det sidste billede er stærkt. Det viser nemlig Tanja, der ligger i kisten.

»Det afføder altid en larmende stilhed,« siger Lisbeth Bjerring Brockhoff.