Ved du noget om sagen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Københavns Politi har fundet et patronhylster, efter der tidligere på aftenen var meldinger om flere skud ved Bellahøjhusene i København.

Ifølge BTs medarbejder på stedet var politiet talstærkt til stede med flere vogne og politihunde.

Politiet fik anmeldelsen 19:47 onsdag aften, og efterfølgende spærrede det vejen af fra Frederikssundsvej ned mod Bellehøjhusene.

»Der skulle være affyret seks skud i området. Vi har fundet et patronhylster, men nu kører vi derfra og begynder efterforskningen,« fortæller vagtchef Thomas Tarpgaard til BT kort før kl. 23.

»Vi har ingen meldinger om, at nogen skulle være ramt,« sagde vagtchefen.

Ved du noget om sagen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.