Ved du noget om sagen, og har du foto eller video? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Politiet er sent tirsdag aften rykket ud til Istedgade i København. Her undersøger politiet en hændelse, som først blev beskrevet som et muligt skyderi.

Efter nærmere undersøgelse har det dog vist sig, at der retteligt er tale om et overfald på to personer.

Det oplyser Københavns Politi på Twitter.

'Vi undersøger fortsat – og har ikke yderligere før i morgen tidlig,' skriver politiet:

Det er derfor usikkert, hvem der er blevet overfaldet, og motivet bag. Politiet oplyser ligeledes heller ikke noget om personernes tilstand.

Overfaldet kommer, kun nogle timer efter at tre personer er blevet skudt på Nørrebro. Her er en person død, mens to er såret.

Der er tale om personer i alderen 28 til 32 år med banderelationer.

Tidligere på aftenen oplyste Københavns Politi til BT om episoden på Istegade, at man undersøgte det, hvad man formodede kunne være endnu et skyderi.

»Vi undersøger en mulig skudepisode,« lød det kort fra Claus Buhr, Københavns Politi.

Ifølge BTs mand på stedet var politiet sent tirsdag aften talstærkt til stede på Istedgade ved Gasværksvej

Foruden flere politibiler var der også en ambulance samt fire reddere til stede.

Politiet undersøger en mulig skudepisode på Istedgade tirsdag aften.
Politiet undersøger en mulig skudepisode på Istedgade tirsdag aften.
Vis mere

BT's mand kunnne også fortælle, at efterforskningen så ud til at koncentrere sig om en kiosk.

Videre rapporterede BTs journalist, at han observerede to biler køre stærkt ned ad Istedgade i retning mod Enghave plads forud for politiets ankomst.

De tre personer, der tidligere på aftenen blev ramt af skud på Nørrebro, er ifølge politiet banderelateret.