Ved du noget om sagen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Opdateret: BT erfarer, at politiaktionen i Brøndby Strand har relation til to anholdelser samme sted, hvor en mand og en kvinde er blevet sigt for medvirken til forsøg på terrorisme i udlandet.

Betjente er i gang med en større politiaktion i Hallingparken i Brøndby Strand, skriver Ekstra Bladet.

Det står ikke klart, hvad formålet med aktionen er. Avisens journalist på stedet oplyser, at der er to teknikker-biler og sprængstofshunde.

BTs mand på stedet fortæller, at det er et større politiopbud, der er til stede. Adskillige politibiler, sprængstofpatruljer og indsatsledere:

»Der er omkring ti politibiler, både politibiler, civilpatruljer, to indsatsledere, hundepatruljer, sprængstofhunde og en stor vogn, som jeg ikke har set før, med en masse udstyr, som politiet bruger,« forklarer han.

Samtidig gør han opmærksom på, at aktionen er usædvanlig, da beliggenheden er i Københavns Vestegns Politikreds, men at det er Københavns Politi, som er på stedet.

Opdateres...

Ved du noget om sagen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

/ritzau