Mandag morgen blev S-togtrafikken til og fra Københavns Hovedbanegård indstillet.

»Det skyldes politiets arbejde på København H,« skriver DSB på sin hjemmeside.

Da B.T. fanger Københavns Politi er arbejdet dog allerede overstået.

»Vi modtog en anmeldelse om en person på skinnerne, hvorfor vi stoppede togdriften,« siger vagtchef Martin Kajberg og fortsætter:

»Der var dog ikke nogen på skinnerne og driften er netop genoptaget.«

Indstillingen af togtrafikken har dog medført en længere rejsetid på de fleste S-togslinjer - herunder A, B, C og E.

Omtrent halvanden time efter at togdriften blev genoptaget er der stadig store forsinker, lyder flere meldinger til TV 2.