Institutionen Taastruphøj i Høje Taastrup ved København står natten til onsdag i flammer. Torsdag kom det frem, at en 14-årig skolepraktikant er mistænkt for at overgreb mod fem små piger på institutionen, der ser ud til at brænde ned til grunden.

Politiet fik anmeldelsen om branden i institutionen sent tirsdag aften, og natten igennem har brandvæsen kæmpet med at få ilden under kontrol.

Det ser dog ud til, at institutionen brænder helt ned, forlyder det fra politiet, der fik anmeldelsen om branden klokken 23.57 tirsdag aften.

»Det brænder stadigvæk derude, men bygningen er stort set brændt ned,« siger vagtchef Thomas Mejborn hos Københavns Vestegns Politi til BT.

Han fortæller, at hverken politiet eller brandvæsen endnu ved, hvad brandårsagen skyldes:

»Vi ved ikke på nuværende tidspunkt, hvad brandårsagen er. Når der er slukket derude, så skal vi i gang med vores undersøgelser og efterforskning i sagen. Men vi har det in mente, at den her sag om overgreb har fundet sted derude, når vi går i gang med efterforskningen. Vi efterforsker som altid sagen fra alle vinkler, men vi har noteret os sagen om overgreb,« siger vagtchef Thomas Mejborn.

Brandvæsenet arbejder fortsat på stedet - ikke mindst så man undgår, at flammerne får fat igen.

»Det er efterslukningsarbejdet, der er i gang nu. Og heldigvis så spredte ilden sig ikke til de nærliggende bygninger. Så der er ingen af dem, der har fået brand- eller røgskader,« siger vagtchefen.

Børnehaven Taastruphøj brænder.
Børnehaven Taastruphøj brænder.
Vis mere

Onsdag morgen klokken 08.30 oplyser Københavns Vestegns Politi til BT, at man fortsat er i gang med at slukke branden.

»Der er stadig gang i branden. Og den har været ret omfattende, så det trækker ud. Vi regner med, at slukningsarbejdet først er færdig op ad dagen. Og først der kan vores teknikkere komme ind,« siger vagtchef Søren Enemark.

»Vi har endnu ikke en idé om, hvordan branden er opstået, men vi er som sagt opmærksomme på sagen fra sidste uge. Men nu skal vi først lave vores undersøgelser for at finde ud af, om branden i det hele taget er påsat - og først derefter bliver vi klogere,« uddyber vagtchefen.

Brand i institutionen Taastruphøj i Høje-Taastrup.
Brand i institutionen Taastruphøj i Høje-Taastrup. Foto: Mathias Øgendal
Vis mere

Sagen om overgrebene mod børnene i institutionen så dagens lys tirsdag. En 14-årig skolepraktikant blev i den forgangne uge bortvist fra institutionen, efter han erkendte at have kysset og berørt fem små piger på stedet.

En af de små piger fortalte sine forældre om, hvad der var sket. Efterfølgende tog forældrene fat i institutionen, som konfronterede den 14-årige dreng. Han erkendte sagen, som nu er hos de sociale myndigheder på grund af drengens unge alder.

Drengen var på institutionen i et halvt års praktik for skoletrætte børn.

Borgmester i Høje-Taastrup Kommune, Michael Ziegler (K), bekræftede historien, da den kom frem. Han fortalte samtidig, at man nu fra kommunens side tager sig af forældre og børn. Han ser dog ingen grund til at kigge nærmere på den specifikke praktikordning:

»Det er en ordning, der sådan set giver meget god mening. Det har jeg ingen grund til at anfægte. Men det er klart, at sagen får os til at kigge nærmere på procedurerne for, hvordan de unge kommer i praktik i vores institutioner,« lød det fra Michael Ziegler ifølge tv2.dk.

Branden på institutionen kunne i løbet af natten ses langvejs fra, da den lyste det nærliggende område op - ligesom en stor røgsøjæe skød op fra branden.

Du kan se flere billeder herunder.

Brandvæsen arbejdede natten igennem for at slukke ilden.
Brandvæsen arbejdede natten igennem for at slukke ilden. Foto: Mathias Øgendal
Vis mere

Branden fra Taastruphøj udløste en voldsom røgsøjle.
Branden fra Taastruphøj udløste en voldsom røgsøjle. Foto: Mathias Øgendal
Vis mere

Institutionen Taastruphøj brænder natten til onsdag den 31. januar 2018. Tidligt onsdag morgen er brandvæsenet fortsat i gang med slukningsarbejdet, efter at børnehaven Taastruphøj i Høje-Taastrup sent tirsdag aften brød i brand.
Institutionen Taastruphøj brænder natten til onsdag den 31. januar 2018. Tidligt onsdag morgen er brandvæsenet fortsat i gang med slukningsarbejdet, efter at børnehaven Taastruphøj i Høje-Taastrup sent tirsdag aften brød i brand. Foto: Mathias Øgendal
Vis mere

BT følger sagen.