Sydøstjyllands Politi frigiver nu billedet på den 19-årige kvinde Hodan Abdi Rahman Maxamud fra Snaptun, der har været forsvundet siden 4. december.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

Hun beskrives som:

  • 165 cm høj
  • almindelig af bygning
  • Iført en beige dynejakke
  • rød kjortel
  • mørkeblå cowboybukser
  • bærer tørklæde
  • taler kun somalisk

 

Hodan Abdi Rahman Maxamud kom til Danmark 25. november i år fra Somalia, hvor hun blev sammenført med sin søster og mor i Snaptun 16 kilometer øst fra Horsens.

Hodan forlod sine forældres bopæl 4. december kl. 10 af uvisse årsager. Der er ingen, der har set hende siden.

Politiet ønsker hjælp, og derfor må man gerne kontakte politiet på 114, hvis man har set hende.