I 1977 ringede kæresten til den 27-årige Linda LaBeau til politiet.

Timer forinden var hun taget hjem til sin eksmand, for at indkassere en kompensation for, at eksmanden havde skåret huller i dækkene på hendes nye kærestes bil.

Men hun vendte aldrig hjem.

Ni år senere, i 1986, blev resterne af et lig af en kvinde fundet på en skråning ved motorvejen uden for den lille by Tustin i Californien, hvor hun boede. Først nu, 45 år siden hun forsvandt, er liget identificeret som Linda LaBeau. Det skriver Dagbladet.

Det blev fastslået ved hjælp af nye dna-analyser, oplyser politiet i Riverside i en pressemeddelse.

Selvom det nu står klart, at det var liget til Linda LaBeau, der blev fundet langs motorvejen dengang, er det endnu uvist, hvad der egentlig skete.

Da liget blev fundet i 1986 fastslog efterforskere, at offeret var blevet skudt i hovedet.

Grundet de ni år, hvor Linda LaBeaus lig lå udenfor, var det meget begrænset, hvad der var af tekniske spor. Af samme årdag kunne de hverken identificere offeret eller eventuelle mistænkte i, hvad de forventede var en drabssag, fremgår det af pressemeddelelsen.