Et lig blev lørdag morgen blevet fundet i i vandet ved Skodsborg Strandvej i Nordsjælland. Det skriver TV 2.

Politiet har endnu ikke identificeret liget, som angiveligt bærer præg af at have ligget i vandet i nogen tid.

Vagtchef Flemming Hansen ved Nordsjællands Politi oplyser, at politiet fik en henvendelse om den døde 08:51 lørdag morgen.

»Der er ikke afholdt ligsyn endnu, så vi har ikke en dødsårsag. Der er dog ikke noget, der tyder på, at der skulle være sket en forbrydelse,« siger Flemming Hansen.

Han kan ikke oplyse hvor længe liget har ligget i vandet og heller ikke oplyse om der er tale om en mand eller en kvinde.