Østjyllands Politi har søndag eftermiddag bjærget liget af en mand i havnen i Randers.

- Vi fik en anmeldelse om en livløs person i havnebassinet ved Bådevænget kl. 14.50. Det er et område med mindre sejlbåde og motorbåde omkring det punkt, hvor havnen bliver til en del af Gudenåen, siger vagtchefen til BT.

Manden vurderes at være mellem 30-45 år og var iført en mørk køredragt. Der er ikke umiddelbart noget, der tyder på en forbrydelse, og ingen savnede personer svarer til signalementet. Men liget vil blive undersøgt mandag af retsmedicinerne.

BT/BNB