Københavns Politi ransager søndag formiddag en lejlighed i det udsatte boligområde Mjølnerparken på Nørrebro i forbindelse med det seneste døgns skyderier i hovedstaden. Det skriver eb.dk.

Politiet søger angiveligt efter spor og beviser i relation til skyderierne på Østerbro søndag eftermiddag og på Krystalgade i indre by natten til søndag.

Bevæbnede betjente er massivt til stede i området omkring Mjølnerparken, som ligger tæt på det sted, hvor politiet søndag morgen skød og dræbte den formodede gerningsmand bag de to skudepisoder.

BNB