Lyt til artiklen

Der har været 'fangeflugt' fra Stevnsfortet, der er en sikret døgninstitution for unge.

I den forbindelse efterlyser politiet nu en dreng på 17 år.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.

Teenageren beskrives som værende 175 centimeter høj og af marokkansk oprindelse. Han er muligvis iført en blå fleecejakke med sorte ærmer, mørke bukser og mørke sko med orange hæl.

»Vurderes ikke (at være) farlig,« oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

»Ring til politiet med det samme, hvis du ser personen,« lyder opfordringen.

Til Ritzau fortæller vagtchefen hos Midt- og Vestsjællands Politi, Thomas Hartman, at den 17-årige sad varetægtsfængslet i surrogat på institutionen.

Han flygtede klokken 01.47.

Politiet ønsker heller ikke at oplyse, hvad den 17-årige var varetægtsfængslet for.

Hvis du ser ham, kan du ringe til politiet på telefonnummer 1-1-4.

Foto: Midt- og Vestsjællands Politi
Vis mere

B.T. følger sagen.