Torsdag aften leder Midt- og Vestsjællands Politi efter Rebecca på 16 år.

Det skriver politikredsen på PolitiUpdate.

Hun er gået fra en adresse i Grevinge i Odsherred.

Hun beskrives som cirka 175 cm høj, almindelig af bygning, blå øjne og karseklippet lysebrunt hår.

Da hun gik hjemmefra, var hun iført sort jakke, grå løse bukser og brune sko.

Billedet af Rebecca er vellignende, pånær frisuren.

Hun er sidst set torsdag klokken 14:30.

Har du informationer, der kan hjælpe med at finde Rebecca, så ring til politiet på 114.