Søndag aften modtog Syd- og Sønderjyllands Politi en anmeldelse om en mand i en sort varebil, der havde en mistænkelig adfærd.

Han kørte på Nordborgvej i Guderup, og omkring klokken 19.15 kontaktede manden en 10-årig dreng i krydset ved Egen Markvej.

Og da politiet gerne vil i kontakt med den pågældende mand, er der nu blevet udsendt en efterlysning.

Vidner beskriver manden som værende omkring 50 år.

Han har gråt skæg omkring kinderne og hagen og krøllet, gråt hår.

»Har du set manden på stedet eller i nærheden, beder vi dig kontakte politiet på telefon 1-1-4,« skriver Syd- og Sønderjyllands Politi.