En uheld på motorvejen ved Kolding udgør en stopklods for trafikken.

Det skriver DR P4 Trafik lidt over kl. 11.

B.T.s billeder fra stedet viser, at der er tale om en lastvogn, der sidder fast under en motorvejsbro med et større betonelement.

Derfor har det i en periode ikke været muligt at komme fra motorvejen og ind på frakørsel 64 til Kolding Vest i sydgående retning – samtidig har det heller ikke været muligt at komme ud på motorvejen i sydgående retning i samme motorvejskryds.

Det har været muligt at lede trafikken forbi i nødsporet.
Det har været muligt at lede trafikken forbi i nødsporet.
Vis mere

B.T. har forgæves forsøgt at få en opdatering på situationen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Til gengæld oplyser indsatsleder Christina Fischer fra TrekantBrand kl. 13.30 til B.T., at chaufføren havde misset den rute, han egentlig skulle have kørt og var derfor »kommet lidt på afveje«.

»Den sidder rigtigt godt og grundigt fast,« siger hun:

»Vi har prøvet at tage luften ud af alle dæk og har haft en tværvogn nede for at prøve at trække den fri. Men det kunne ikke gøre det.«

Det er nu meningen, at man simpelthen vil forsøge at skære betonelementet over, så lastbilen igen kan komme fri.

»Når jeg ser på størrelsen af betonelementet, er det nok noget, der kommer til at tage lidt tid at få skåret fri,« siger Christina Fischer fra TrekantBrand.

Opdateres …