En dramatisk episode udspillede sig lørdag aften på et transportcenter i Taastrup, hvor en mand blev stukket med en kniv.

»Der sker en uoverensstemmelse mellem flere udenlandske lastbilchauffører, formentlig russiske og ukrainske, og det ender med at en mand bliver stukket i brystet,« siger vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Peter Grønbæk til B.T.

Den forurettede person blev kørt til Rigshospitalets Traumecenter og er nu uden for livsfare.

Fem personer blev anholdt i forbindelse med episoden.

Fire er efterfølgende blevet løsladt og personen man mener førte kniven bliver fremstillet i grundlovsforhør søndag formiddag ved Retten i Glostrup.

Andre læser også