Lars Seier oplever det dagligt, og det irriterer ham grænseløst. 

Milliardæren bliver ofte brugt som ansigt for falsk investeringssnyd, og nu advarer han én gang for alle i et opslag på Facebook. 

»Jeg modtager dagligt henvendelser om sådanne 'investeringstilbud', både fra folk, der spørger om det virkelig kan være rigtigt, men desværre også fra stadig flere, der rent faktisk har overført penge til disse svindlere.«

Lars Seiers ser en skræmmende tendens i de svindelopslag, han ser af sig selv. 

De er skabt af AI, og de bliver konstant bedre - og dermed sværere at gennemskue: 

»Endnu en gang - disse annoncer og tilbud er svindel, skabt af AI, og de bliver kun bedre og mere overbevisende, i takt med at teknologien udvikles. Ikke kun jeg, men mange andre kendte ansigter bliver misbrugt på denne måde.«

Han slutter opslaget med en opfordring om at anmelde opslagene, når man ser dem. 

»Så selvom DU kan gennemskue dem, så hjælp andre mod svindel ved med det samme at anmelde profilerne,« skriver han.