Onsdag blev der sat et punktum i Peter Madsens ankesag ved Østre Landsret.

Efter tre retsdage besluttede en enig landsret onsdag at stadfæste den livstidsdom, som Københavns Byret afsagde til den 47-årige Peter Madsen tilbage i april, dømt for at have dræbt og parteret den svenske journalist Kim Wall.

»Thi kendes for ret: Byrettens straf stadfæstes,« lød det fra retsformand Jan Uffe Rasmussen, inden han fortsatte:

»Der er tale om en sag af usædvanlig grovhed. Kriminaliteten var særlig planlagt, og han har udnyttet forurettedes værgeløse stilling,« sagde han, mens Peter Madsen stod stift med foldede hænder og lyttede.

Her er Peter Madsen fotograferet hos øjenlægen i Glostrup, som skal udrede hans mulige synsskader efter overfaldet i fængslet.
Her er Peter Madsen fotograferet hos øjenlægen i Glostrup, som skal udrede hans mulige synsskader efter overfaldet i fængslet. Foto: Michael Odsgard
Vis mere

Forinden havde anklager Kristian Kirk i sin procedure gennemgået en lang række tidligere sager, der mundede ud i enten livstidsdomme eller forvaring.

Her henviste han blandt andet til sagen fra Haderslev Havn i 2010, hvor en kvinde blev holdt fanget på en båd og voldtaget flere gange, mens gerningsmanden optog handlingerne på sin mobiltelefon. Bagefter kvalte han offeret, inden han bandt liget til en blyklods og smed det i Haderslev Fjord.

Kristian Kirk understregede videre, at Peter Madsen efter hans opfattelse også havde filmet og optaget de ting, der skete i ubåden om natten den 10. august.

»Det er svært at rumme, at et menneske har udsat et medmenneske for en sådan behandling. Og jeg er overbevist om, at Peter Madsen har optaget sin mishandling med sit kamera og/eller sin egen mobiltelefon. Det skulle være mærkeligt, om ikke hans egen sexfantasi skulle foreviges,« lød det fra Kristian Kirk, inden han senere  tilføjede:

»Intet menneske tidligere, i hvert fald ikke mig bekendt, har fået den ide at begå en voldtægt med en kniv og skruetrækker frem for sin penis,« fortsatte anklager Kristian Kirk.

Anklageren påpegede videre, at Peter Madsen på gerningsnatten havde haft talrige muligheder for at træde tilbage, men i stedet valgte at sende en sms til sin hustru, så hun ikke bekymrede sig på et tidspunkt, hvor Kim Wall ifølge Peter Madsens egne forklaringer var afgået ved døden.

»Den uhyrlige plan blev ført ud i livet uden at ryste på hånden, og der blev da også lige tid til at sende en kærlig sms til hustruen lige efter drabet. Og forestil Dem lige, hvad det også kræver at partere et lig. Det er formentlig kun få mennesker, der har det i sig, men Peter Madsen har ikke haft problemer med at bevare fatningen,« lød det med henvisning til Peter Madsens opførsel i Dragør Havn, da han kom i land om formiddagen den 11. august.

»Når jeg kigger på Peter Madsen - og det gør jeg nu - kan jeg ikke komme i tanke om en anden straf, der ville være mere passende end livstid.«

Peter Madsens dom er helt skæv

Efter anklager Kristian Kirk havde argumenteret for, at Østre Landsret skulle stadfæste dommen, var det forsvarer Betina Hald Engmarks tur til at forsøge at overbevise retten om det modsatte - en mildere og tidsbestemt straf på mellem 14 og 16 års fængsel.

Her indledte hun blandt andet med at kalde Kristian Kirks procedure for »farverig« og bad efterfølgende retten om at se bort fra anklagerens »flotte ordforråd.«

Herefter anfægtede hun Kristian Kirks påstand om, at der ikke kunne være tale om nogen formildnende omstændigheder i sagen.

Der blev ikke taget nogen chancer, da 47-årige Peter Madsen skulle til øjenlægen i Glostrup. Selv om han var bevogtet af fire mandlige fængselsbetjente, var kvindemorderens hænder for en sikkerheds skyld også låst fast i håndjern.
Der blev ikke taget nogen chancer, da 47-årige Peter Madsen skulle til øjenlægen i Glostrup. Selv om han var bevogtet af fire mandlige fængselsbetjente, var kvindemorderens hænder for en sikkerheds skyld også låst fast i håndjern. Foto: Michael Odsgard
Vis mere

»Anklageren hævdede, at der ikke er formildende omstændigheder i denne sag. Men det er altså slået ret fast i retspraksis, at det er en formildende omstændighed, hvis man ikke tidligere er straffet, som det er tilfældet for min klient,« understregede Betina Hald Engmark. Efterfølgende påpegede hun, at der i flere af de tidligere sager, som Kristian Kirk fremhævede, blandt andet omhandlede forbrydelser mod børn.

»Noget andet er de livstidsdomme, som anklageren har taget med. Her er det ret iøjnefaldende, at der for det første er flere af dem, der handler om drab på et barn i forbindelse med en seksualforbrydelse. En anden problemgruppe var de gerningsmænd, der tidligere var blevet dømt for et drab. Og så var der en tredje gruppe med bande- og rockerrelaterede sager,« lød det fra Betina Hald Engmark, der i samme ombæring kaldte byrettens livstidsdom til Peter Madsen for »helt skæv«.

Peter Madsen skulle oprindeligt have haft sin dom den 14. september, men sagen blev udsat frem til tirsdag 26. september, da en domsmand pludselig fik et ildebefindende.

Med Østre Landsrets stadsfæstelse er der sat punktumn for sagen, og Peter Madsen er således idømt landets strengeste straf: Fængsel på livstid

Den livstidsdømte Peter Madsen, der aktuelt forsøger at få Østre Landsret til at formildne sin straf, blev kørt til øjenklinikken i Glostrup lidt før kl. 8 tirsdag morgen. Formentlig for ikke at møde for mange almindelige patienter i venteværelset.
Den livstidsdømte Peter Madsen, der aktuelt forsøger at få Østre Landsret til at formildne sin straf, blev kørt til øjenklinikken i Glostrup lidt før kl. 8 tirsdag morgen. Formentlig for ikke at møde for mange almindelige patienter i venteværelset. Foto: Michael Odsgard
Vis mere