Opdateret klokken 14.05. Vejen er genåbnet i begge retninger. Kvinden, der blev frigjort af sin bil, er ved bevidsthed og bliver undersøgt på hospitalet.

Sorø Landevej har været spærret i begge retninger, på grund af et uheld.

Uheldet skete omkring Dalmose, og det er her, landevejen har været spærret i begge retninger, siden politi og redningspersonale ankom til stedet omkring klokken 12.20.

Det oplyser Nicolai Lynge, der er vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Vejen blev åbnet for trafik igen omkring klokken 13.30.

Vagtchefen oplyser, at en kvinde er blevet frigjort fra sin bil og er blevet kørt på hospitalet. Kvinden er ved bevidsthed.

Der meldes ikke om andre tilskadekomne i uheldet.

Nicolai Lynge oplyser, at vejen er åben i begge retninger, og at der er blevet ryddet op efter uheldet.