Det hele startede i sommeren 2024, hvor en dreng på kun 12 år faldt ud af et vindue og brækkede armen.

En episode, der med skræmmende detaljer nu er endt med, at drengens forældre skal i fængsel.

Det skriver TV 2 Nord.

Tilbage i 2024 forklarede den lille dreng, da han var faldet ud af vinduet, at han skulle tisse, men ikke kunne komme ud af sit værelse.

Og nu er forældrene dømt.

Det viser sig nemlig, at forældrene flere gange låste drengen inde på hans værelse. Både når de var hjemme, men også når den 12-årige dreng var alene, ifølge mediet.

Blandt andet satte forældrene en pind for drengens dør, så han ikke kunne åbne den.

Nu er en 36-årig mand og en kvinde på 34 år blevet idømt fem måneders fængsel i Retten i Aalborg.

Forældrene blev tiltalt for at udsætte deres dreng for psykisk vold gennem en længere periode.

Retten fandt dog kun beviser for, at det gjaldt en afgrænset periode i det første halve år af 2024, hvor drengen faldt ud af vinduet.

Til gengæld fandt retten også beviser for, at forældrene i samme periode havde frihedsberøvet drengen.

Udover de fem måneders fængsel skal forældrene betale en erstatning til drengen på 30.000 kroner.