Øgede krav til "udenlandske" låneansøgere er i orden, siger EU-Domstolen og Vestre Landsret.
Viborg. Danske kreditinstitutter, der skal låne penge ud til eksempelvis en bil, kan kræve at se pas eller opholdstilladelse, hvis låneansøgeren ikke er født i Danmark eller et EU-land.
Det har EU-Domstolen afgjort i en sag fra Vestre Landsret, hvor Jyske Finans ellers tidligere var blevet dømt til at betale en godtgørelse for brud på ligebehandlingsloven.
Sagen handler om et par fra Odense, der i 2009 købte en brugt Peugeot hos en forhandler. Bilen skulle finansieres gennem Jyske Finans med 109.000 kroner, og parret sendte en låneansøgning, der var vedlagt parrets kørekort.
Men da den ene låntager var født i Bosnien-Hercegovina, bad Jyske Finans i henhold til bankens praksis om en kopi af hans pas eller opholdstilladelse.
Den pågældende flygtede til Danmark i 1993, og i 2000 blev han dansk statsborger. Danske kreditinstitutter, der skal låne penge ud til eksempelvis en bil, kan kræve at se pas eller opholdstilladelse, hvis låneansøgeren ikke er født i Danmark eller et EU-land.
Han følte sig stødt over kravet om ekstra dokumentation. Han klagede herefter til banken og til Ligebehandlingsnævnet for brud på ligebehandlingsloven.
Siden frafaldt banken kravet om yderligere dokumentation, men Ligebehandlingsnævnet fastholdt anmeldelsen, og Jyske Finans blev i byretten dømt til at betale en godtgørelse på 10.000 kroner.
Sagen blev anket til Vestre Landsret. I et retsmøde november 2014 rejste landsretten det spørgsmål, om man burde spørge EU-Domstolen om, hvad den mente med begrebet etnisk oprindelse.
I april 2017 afgjorde EU-Domstolen, at princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse ikke er til hinder for, at et kreditinstitut kan kræve supplerende legitimation af personer, der opgiver et andet fødeland end EU eller Frihandelssammenslutningen.
Efter den afgørelse hævede Ligebehandlingsnævnet senere sagen, og Jyske Finans får 130.250 kroner til dækning af sagens omkostninger.
/ritzau/
