Kvinder afpresset via sms: Send mig nøgenbilleder
55-årig mand forsøgte ifølge politiet at tvinge tilfældige kvinder til at sende ham nøgenbilleder.

55-årig mand forsøgte ifølge politiet at tvinge tilfældige kvinder til at sende ham nøgenbilleder.

»Du fik et valg og brugte det forkert. Dette er blot starten, og jeg kan og vil sætte dit ansigt på de værste pornofilm, kvinder har medvirket i. Du har til i morgen tidlig kl. 07 til at sende de billeder, jeg vil have, og dine to tøser vil jeg også flette ind. Kom i gang.«
Sådan skrev en mand fra Nordsjælland ifølge politiet til en af de kvinder, som han blufærdighedskrænkede og ulovligt forsøgte at tvinge til at sende ham intime/seksuelle fotos.