Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

En 34-årige kvinde fra Varde er netop blevet dømt for at have haft sex med en 16-årig dreng, der var anbragt på den døgninstitution, som hun arbejdede på.

Den kvindelige pædadog blev idømt 60 dages betinget fængsel af Landsretten, ligesom hun i to år fratages retten til at være pædagog på institutioner og bosteder med unge under 18 år.

Det skriver JydskeVestkysten.

Dermed stadsfæstede Landsretten den dom, kvinden fik i Retten i Esbjerg sidste efterår.

Dommen ankede hun dengang, da hun mente hun skulle frifindes. Under mandagens afhøring af kvinden i Landsretten kom det blandt andet frem, at hun selv føler, at det var hende, der led overgreb den nat, hun i efteråret 2013 havde sex med en dengang 16-årig dreng på en døgninstitution i Varde.

'Jeg havde ikke magten over min egen krop'

I retten forklarede hun ifølge JydskeVestkysten, at den 16-årige dreng - som andre pædagoger har beskrevet som et 'monster', der fra tid til anden kunne gå bersærk og smadre ting på institutionen' - havde antydet, at de skulle have sex.

Den 34-årige kvinde havde derfor ikke lyst til at gå ind på drengens værelse, men den anden vagt sov. Hun valgte derfor at gå derind selv, fortalte hun i retten.

»Jeg havde ikke magten over min krop. Jeg var ikke i stand til at sige fysisk fra. Jeg har snakket med Center for Voldtægtsofre, at det er en helt naturlig reaktion,« forklarede pædagogen.

'Jeg har mistet alt'

Den forklaring var Landsretten dog ikke enige med hende i.

Det samme var den i dag 19-årige unge mand. Han har forklaret, at de to havde et godt forhold til hinanden, og at pædagogen flere gange skrev, at hun havde følelser for ham. Han har samtidig afvist, at pædagogen skulle have sagt nej til sex på værelset.

De tre dommere og de tre domsmænd var enige i deres dom.

Før dommen faldt, fik kvinden selv det sidste ord.

»Det er rigtigt svært at sidde her. Ingen kan forestille sig, hvilket hul jeg er endt i. Jeg har været åben og ærlig hele vejen igennem. Jeg har aldrig, aldrig, aldrig ønsket at komme i seng med ham. Jeg har mistet alt og har ikke haft et job i to og et halvt år. Mit hus. Mit forhold. Mit barn. Det er svært at blive gjort til forbryder for noget, jeg ikke har gjort,« sagde den 34-årige pædagog ifølge JydskeVestkysten.

Andre læser også