Kvindelig cyklist ramt i højresvingsulykke
Den kvindelige cyklist, der blev ramt i et kryds i København, er i 20erne.
Den kvindelige cyklist, der blev ramt i et kryds i København, er i 20erne.
En kvindelig cyklist i 20erne er søndag blevet ramt af en bil i en højresvingsulykke.
Nærmere bestemt i krydset, hvor Ålandsgade og Holmbladsgade møder hinanden i København.
Kvinden er dog ved bevidsthed og har ikke nogle synlige skader.
»Hun har slået sig, men har som sagt ikke nogle synlige skader,« siger vagtchef ved Københavns Politi, Anders Frederiksen, til B.T.
Hun er dog alligevel kørt afsted på hospitalet for en sikkerheds skyld.
»Så hun kan blive tjekket godt igennem,« lyder det fra vagtchefen.
Føreren af den personbil, der ramte cyklisten, er en mand i 60erne.
Københavns Politi efterforsker fortsat ulykken for at finde frem til, om der skal gives en sigtelse.