Mandag formiddag er en kvinde blevet ramt af en bus i Gentofte.
Det oplyser Nordsjællands Politi til B.T., der modtog anmeldelsen klokken 11.40.
»Vi får en melding om, at en kvindelig cyklist er blevet ramt af en bus,« fortæller Flemming Hansen, der er vagtchef ved Nordsjællands Politi, til B.T.
Der er tale om en højresvingsulykke, som er sket ved Nybrovej i Gentofte.

Kvinden er nu kørt til Rigshospitalets Traumecenter, oplyser Nordsjællands Politi.
Hvordan ulykken er opstået, kan politiet på nuværende tidspunkt ikke oplyse om, ligesom de ikke kan komme nærmere ind på kvindens tilstand.
De er i øjeblikket på stedet for at klarlægge, hvad der er sket.
Opdateres...
Del: