En kvindelig cyklist er omkommet i en trafikulykke på Ribe Landevej i Haderslev.
Ulykken skete i forbindelse med, at hun forsøgte at lave en overhaling på cykelstien.
I den forbindelse endte den 88-årige kvindelige cyklist ude på kørebanen og ramte siden af en bil, skriver Jydske Vestkysten.
»Det gør, at hun vælter og slår hovedet ned i asfalten – så kraftigt, at hun på hospitalet desværre afgår ved døden,« fortæller politikommisær ved Syd- og Sønderjyllands Politi Ole Rahbæk til lokalmediet.
Ulykken skete fredag formiddag.
Del:
