En 56-årig mands ene lunge punkterede, da han torsdag aften blev stukket med kniv. Kvinde blev hurtigt anholdt.

En 35-årig kvinde er fredag eftermiddag i et grundlovsforhør ved Retten i Hjørring blevet varetægtsfængslet i foreløbig fire uger.

Det skriver TV2 Nord på sin hjemmeside.

Tidligere fredag oplyste Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse, at kvinden sigtes for drabsforsøg efter et knivstikkeri.

Torsdag aften klokken 21.53 ringede en 56-årig mand 112 og fortalte, at kvinden havde stukket ham i brystet med en kniv i hans hjem i Støvring.

Da politiet kom frem til mandens bopæl, var kvinden stadig til stede, og hun blev anholdt.

- Parterne i sagen kendte hinanden på forhånd. Manden slog selv alarm og modtog efterfølgende lægebehandling. Hans lunge var punkteret - han er ikke i livsfare, udtalte politikommissær Henrik Staal i pressemeddelelsen.

/ritzau/