Søndag kom en kvinde galt af sted ved Langelinie i København.

Det bekræfter Københavns Politi.

»Klokken 17.40 fik vi en anmeldelse om en kvinde, der var røget i vandet,« forklarer vagtchef  Martin Kajberg.

I løbet af få minutter blev kvinden reddet op.

Men hvem redningspersonerne er, ved politiet ikke i øjeblikket.

Kvinden trak vejret og blev kort efter kørt med en ambulance til Rigshospitalet til undersøgelse.

»Meldingen lyder indtil videre, at der ikke er tale om et traume,« siger vagtchefen.

Politi og redningsfolk er ikke til stede i området længere, men vil undersøge, om der er foregået noget kriminelt i sagen.