Kvinde råbte om hjælp – reddet ud af brændende lejlighed
En forbipasserende kom forbi på det helt rigtige tidspunkt.

En forbipasserende kom forbi på det helt rigtige tidspunkt.

En 65-årig kvinde er lørdag morgen blevet reddet ud af sin brændende lejlighed i Aalborg.
Her kunne en forbipasserende høre hende råbe om hjælp – samt se, at der kom røg ud af boligen, skriver TV 2 Nord.
Nordjyllands Politi oplyser til mediet, at den 65-årige kvinde bosiddende i Færøgade i den centrale del af byen ikke er kommet alvorligt til skade.
Hun er dog blevet kørt til hospitalet for at få vished om, hvorvidt der kan være tale om røgforgiftning.