Tirsdag aften blev en kvinde slået af en beruset mand.
Overfaldet skete i toget mod Næstved, hvor manden pludselig gav en 32-årig kvindelig passager fire lussinger.
Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i sin døgnrapport.
Omkring klokken 20 tirsdag aften blev politiet tilkaldt og stod på toget, da det nåede stationen i Ringsted.
Her anholdt de manden, der var 'så beruset, at han ikke umiddelbart var i stand til at kommunikere, hvem han selv var', skriver Midt- og Vestsjællands Politi.
Manden er nu tilbageholdt efter udlændingelovens bestemmelser, mens politiet forsøger at finde ud af, hvem han er.
Del:
