En 23-årig kvinde, der lørdag gik til politiet og fortalte, at hun var blevet voldtaget i en varevogn, har nu erkendt, at anmeldelsen var fri fantasi.

Det var en grufuld historie, som en 23-årig kvinde lørdag fortalte politiet i Hillerød.

Ifølge kvindens første forklaring havde to mænd af udenlandsk herkomst skubbet hende ind i en mørk varebil og voldtaget hende bag tonede ruder i Meløse nord for Skævinge. Voldtægten skulle være fundet sted på Amtsvejen, hvor hun var på vej til et busstoppested.

Men nu viser det sig, at episoden aldrig har fundet sted. Det erkendte kvinden fredag, efter at politiet var begyndt at undre sig over flere usammenhængende forhold i sagen. Efter en nærmere afhøring brød kvinden så sammen og tilstod.

Politiet i Hillerød ønsker ikke viderebringe kvindens forklaring på, hvorfor hun opdigtede den makabre historie.

/ritzau/