En aftentur i vaskehallen tog en dramatisk drejning, da en borger fandt en kvinde bevidstløs i sin bil.
Efter forgæves at have forsøgt at få kontakt til kvinden ringede borgeren 112, og der blev tilkaldt både politi og ambulance til Mosede Landevej i Greve, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport.
Efter politiets ankomst kom kvinden til sig selv, og hun fremstod påvirket af narkotika.
Derfor blev hun sigtet for narkokørsel og anholdt med henblik på at få udtaget en blodprøve.
Kvinden er efterfølgende blevet løsladt.
Del:
