Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Det var en tysk VW Golf, som en kvinde onsdag flygtede i, efter at hun i en Porsche påkørte en 12-årig pige. Porschen blev efterladt på stedet efter det voldsomme uheld.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til TV 2 fredag morgen. Ulykken skete i byen Bitris uden for Kirke-Hyllinge onsdag klokken 14:55.

Pigen, der var til fods, blev ved påkørslen slynget op på forruden og herefter ned på jorden. Bag ved Porschen kørte en mand i en sort VW Golf, som kom ud og trøstede kvinden. Derefter kørte hun og manden væk fra stedet i Golfen.

De efterlod pigen, uden at kvinden overholdt de forpligtelser, der ifølge færdselsloven er pålagt en part i et færdselsuheld. Flere andre personer havde overværet uheldet og blev på stedet og hjalp den tilskadekomne pige.

Den 12-årige brækkede benet og havde slået hovedet og blev indlagt til behandling på sygehuset.

'Politiet har ikke oplysninger om, at pigen skulle have pådraget sig yderligere alvorlige skader ud over det brækkede ben,' skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.

'På Porschen sad en nummerplade, der tilhørte en anden bil, en VW Golf, der blev stjålet fra Ølsted i Nordsjælland natten mellem søndag og mandag.'

Politiet undersøger om bilen, der samlede den kvindelige fører op, er identisk med den efterlyste VW Golf fra Nordsjælland.

De to flygtende beskrives som:

A: Kvinde, dansk af udseende, 40-45 år, 165-170 cm. Kropsbygning: Almindelig. Hudfarve: Hvid. Hårfarve: Lys. Hårlængde: Langt. Yderligere kendetegn: Spids næse. Medbragte: En kat eller hund i favnen.

B: Mand, 40-45 år. Hudfarve: Hvid. Hårfarve: Lys. Yderligere kendetegn: Tyndhåret. Iført: Sort bomberjakke.

Politiet vil 'meget gerne' høre fra vidner, der har set den sorte VW Golf, som parret flygtede i fra stedet, eller fra borgere, der i øvrigt har oplysninger i sagen. Kontakt politiet på telefon 114.

Andre læser også