Tidlig søndag morgen blev en ældre mand antastet af en 48-årig kvinde ved Banegården i Fredericia.

Kort efter udviklede det sig til et voldeligt overfald.

Det skriver TV Syd.

Omkring klokken 06.08 gik kvinden hen mod manden og spurgte, om han havde et problem.

Den 77-årige mand svarede afvisende, hvorefter kvinden helt umotiveret slog ham med en knytnæve omkring munden. 

»Det resulterer i, at han begynder at bløde og taber en tand,« siger vicepolitiinspektør ved Sydøstjyllands Politi, Arno Rindahl Petersen, til TV Syd.

Kort efter overfaldet blev kvinden anholdt og sigtet af politiet.