En kvinde er blevet lagt i kunstig koma, efter hun forsvandt under vandet, da hun var ude at svømme i bugten ved Juelsminde tirsdag eftermiddag.

Den 68-årige kvinde er i kritisk tilstand, skriver Horsens Folkeblad.

Det var kvindens ven, der befandt sig på stranden, som opdagede, at den 68-årige pludselig forsvandt ned under vandet. Vennen fik fat i nogle andre strandgæster, som fik bjærget kvinden i land.

Kvinden blev derefter fløjet med helikopter til Skejby Sygehus, hvor hun ifølge Horsens Folkeblad blev lagt i kunstig koma.

Ulykken skete klokken 16.49.