Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
En 34-årig kvinde kom tirsdag eftermiddag alvorligt til skade i en ulykke.
Kvinden blev kørt over af sin egen bil – efter at have glemt at trække håndbremsen.
Det skriver Vejle Amts Folkeblad.
Ulykken fandt sted ved kvindens hjem i Randbøldal ved Billund.
Idet bilen begyndte at trille, løb kvinden om bag den i et forsøg på at standse den.
Men det mislykkedes, og i stedet væltede den trillende bil kvinden, hvorefter hun blev kørt over.
Kvinden blev fløjet på Odense Universitets Hospital med helikopter i kritisk tilstand.
Politiet fik anmeldelsen tirsdag klokken 15.06.
Onsdag formiddag oplyser vagtchefen fra Sydøstjyllands Politi til Ritzau, at der ikke er noget nyt om kvindens tilstand.