Tidlig tirsdag morgen blev en kvinde set gående rundt ude i vandet i Damhussøen i Vanløse.

Nu er hun afgået ved døden.

»Vi blev tilkaldt, fordi vidner havde set kvinden gå rundt ude i vandet,« siger vagtchef ved Københavns Politi, Martin Kajberg.

Politibetjentene fik hevet den aldrende kvinde op af vandet.

»Hun var nedkølet og blev kørt til Rigshospitalets traumecenter, hvor hun afgik ved døden,« siger vagtchefen.

Martin Kajberg kender ikke til den præcise dødsårsag.

Hvorfor kvinden gik rundt i vandet, ved politiet heller ikke på nuværende tidspunkt.

Der er ikke noget, som tyder på, at der er foregået noget kriminelt.

B.T. følger sagen...