En 32-årig kvinde gik i weekenden amok på Burger King i Hillerød.
Hændelsen fandt sted lørdag aften klokken 18.15. Det fortæller vagtchef David Borchersen fra Nordsjællands Politi til sn.dk.
»Kvinden havde skabt sig og slået ud efter en ansat på Burger King. Da vi ankom, fortsatte kvinden sin aggressive fremfærd, og hun både slog, bed, rev og spyttede efter betjentene,« fortæller David Borchersen.
Det resulterede i, at kvinden blev anholdt og nu er sigtet for både vold mod den ansatte og mod tjenestemand i funktion.
Hvad der udløste kvindes angreb, ved vi endnu ikke.
Del:

