En kvinde er fredag eftermiddag blevet fundet død i Svendborgsund.

Politiet fik anmeldelsen om den mulige drukneulykke klokken 14, fortæller Milan Holck Nielsen, vagtchef ved Fyns Politi.

Han fortæller. at det endnu er for tidligt at sige konkret, hvad der er sket med kvinden.

Men umiddelbart er hun afgået ved døden inden for det seneste døgn.

Hendes identitet er ligeledes ukendt.

Hun formentlig var mellem 50 og 60 år, fortæller vagtchefen dog.

Han har ikke yderligere om sagen for nuværende.

B.T. følger sagen.