Natten til lørdag forlod en kvinde sit hjem på Tåsinge.

Siden blev hun efterlyst af politiet, da man ikke kunne finde hende – men nu er der godt nyt.

Hun er nemlig blevet fundet i god behold.

Det oplyser Fyns Politi på det sociale medie X, det tidligere Twitter:

»God nyhed! Tidligere eftersøgte XXX (navn udeladt, red.) er fundet i god behold,« lyder det.

Den savnede kvinde havde forladt sit hjem på Tåsinge natten til lørdag iført en lys, grå trøje med hvide blomster og sorte gamacher.

Hun blev efterlyst offentligt af Fyns Politi lørdag aften.