En opsigtsvækkende sag har udspillet sig i den tyske by Lüdenscheid lørdag. 

Da en kvinde iført hospitalskittel udgav sig for at være personale på et hospital og stjal et blot syv dage gammelt spædbarn.

Det skriver det tyske medie Der Spiegel

Spædbarnet blev senere fundet i en parkeringskælder, da hospitalet kort efter kidnapningen kunne melde babyen savnet. 

En ambulance hentede den lille dreng og bragte ham hurtigt tilbage til hospitalet. Barnet har det ifølge politiet godt. 

Lokalt politi afspærrede dele af parkeringshuset for at sikre beviser. De leder nu efter den ukendte kvinde, der klædte sig ud som lægefagligt personale og stjal babyen. 

Hun beskrives som værende i midten af 20erne eller starten af 30erne og mellem 175 til 180 centimeter høj med blondt hår. 

Ifølge Bild blev den lille dreng bortført fra neonatalafdelingen på hospitalet i Lüdenscheid ved middagstid – og kort efter blev en storstilet politiaktion iværksat ved det parkeringshus, hvor barnet blev fundet.

Babyen blev fundet ved siden af en billetautomat og lå nøgen på gulvet. 

En efterforskning er nu i fuld gang på at finde frem til kvinden, der kidnappede drengen.