Lørdag morgen blev en kvinde fundet livløs i havnen i Faaborg.

Det bekræfter vagtchefen ved Fyns Politi, Torben Jakobsen, over for B.T.

»Vi får en melding om en drukneulykke ved havnebadet i Faaborg Havn, som ligger lige ned til færgelejet, hvor færgen til Ærø lægger til,« fortæller han.

Det er personale på færgen, der får øje på den livløse person i vandet og slår alarm.

»Det er folk på land, der får hende reddet i land. Hun bliver kort efter erklæret død af en læge på stedet,« fortæller vagtchefen.

Afdøde er en 87-årig kvinde fra lokalområdet.

Politiet blev selv kontaktet af kvindens pårørende, efter de havde genkendt offentliggjorte billeder af badedragten.

'Der er efter alt at dømme tale om en drukneulykke eller et ildebefinende i forbindelse med badning', skriver Fyns Politi på Twitter.