Kvinde dømt for menneskehandel i Danmark
Den 52-årig kvinde har udnyttet to thailandske kvinders sårbare situation, lyder det.
Den 52-årig kvinde har udnyttet to thailandske kvinders sårbare situation, lyder det.
En 52-årig kvinde fra Thailand er i alvorlige problemer.
Vestre Landsret har nemlig idømt hende fængsel i 2 år og 9 måneder for menneskehandel. Kvinden blev endvidere udvist med et indrejseforbud for bestandigt.
Det er en skærpelse i forhold til den oprindelige dom, som blev afsagt 18. december af Retten i Sønderborg.
Det skriver Statsadvokaten i Viborg i en myndighedsmeddelelse.
Kvinden havde ifølge Statsadvokaten i Viborg udnyttet to andre thailandske kvinder.
'Kvinden blev dømt for i en årrække at have udnyttet to thailandske kvinders sårbare situation, for på den måde at få dem til at arbejde som prostituerede under ydmygende og nedværdigende forhold i et miljø, der var præget af underliggende trusler om vold,' skriver Statsadvokaten i Viborg.
Der noteres yderligere, at de to kvinder, som blev udnyttet, aldrig havde fridage.
En anklager fra Syd- og Sønderjyllands Politi har ifølge Ritzau tidligere talt om, hvordan kvinderne blev behandlet som en handelsvare.
»Denne sag er endnu et eksempel på den kynisme, der findes i det thailandske prostitutionsmiljø i Danmark,« sagde Niklas Sindberg efter dommen i Retten i Sønderborg.