En kvinde er omkommet under en brand i en villa i Hinnerup i Østjylland.

»Kvinden var den eneste i huset,« fortæller vagtchef ved Østjyllands Politi Flemming Lau.

Politiet fik anmeldelsen om branden fredag klokken 19.15 af nogle, der havde set store røgskyer fra hjemmet.

Både brandvæsen og politi var til stede til episoden og er nu ved at afslutte slukningsarbejdet.

»Der er ingen formodning om, at branden er påsat,« siger Flemming Lau.

Når branden er slukket vil teknikere undersøge årsagen til branden, uddyber han.

Pårørende til kvinden er underrettet.

B.T. følger sagen