En brand på et plejehjem i Nykøbing på Falster har kostet en ældre kvinde livet.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Twitter.

I politiets opslag fremgår det, at det er en 93-årig kvinde, som er afgået ved døden.

De pårørende er underrettet.

Der er tale om et plejehjem, som ligger på Vendsysselvej i Nykøbing.

Hvad der har forårsaget branden, kan politiet ikke oplyse for nuværende.

Branden er slukket, og teknikere er i gang med at foretage undersøgelser på stedet, der skal komme brandårsagen nærmere.

Indtil da har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ikke yderligere oplysninger.