Pårørende til en 91-årig kvinde er blevet underrettet, efter at hun torsdag aften mistede livet i en ulykke.

Aarhus. En 91-årig kvinde styrtede torsdag aften i døden, da hun faldt ned fra sit vindue på et plejehjem på Kongsgårdsvej i Viby J.

Det fremgår af Østjyllands Politis døgnrapport.

De pårørende er blevet underrettet.

Ifølge politiets oplysninger peger alt på, at kvinden faldt ud ved et uheld.

Kvinden faldt ud fra første sal.

Hun blev fundet klokken 21.29 af plejehjemmets personale.

Kongsgårdsvej ligger omkring fire kilometer fra centrum af Aarhus.

/ritzau/