En strid om en tøjforretning har resulteret i, at en kvinde har modtaget trusler, fået knust ruder og malet graffiti på sin butik på Christiania. 

Isabelle Hammerich er en af to stiftere bag det kendte skatertøjmærke ALIS, og hun har nu slæbt Christiania i retten. 

Ud over at være et tøjmærke er ALIS også navnet på en tøjforretning, der ligger på Staden. En forretning, som hun efter eget udsagn »har bygget med sine egne to hænder«.

Omtalte forretning er dog nu blevet opkøbt af en kapitalfond udefra, hvilket med christianitternes øjne bryder med Christianias grundprincipper.

Ingen anden udvej
Isabelle Hammerich, der var med til at grundlægge det populære tøjmærke i 1996, føler ikke, at hun havde andre valg end at lægge sag an mod Christiania.

»Det sidste, jeg vil, er at lægge sag an mod Christiania. Jeg føler, at det er at lægge sag an mod mig selv. Men der har været lukkede døre overalt. De har ikke været til at tale med. Fuldt presset og med ryggen mod muren anlægger jeg denne sag,« forklarer hun i Københavns Byret fredag.

ALIS-navnet kommer fra en sammenskrivning af navnene Isabelle og Albert, efter Isabelle Hammerich, og hendes medstifter af mærket, Albert Hatchwell Nielsen.

 Efter Isabelle Hammerich og hendes daværende partner, Albert Hatchwell Nielsen, manglede penge, blev firmaet ALIS International opkøbt af en kapitalfond. 

Senere blev Albert Hatchwell Nielsen fyret fra firmaet.

Da fristaden opdagede, at firmaet var ejet af en kapitalfond, og at Albert Hatchwell Nielsen ikke længere var en del af firmaet, blev det besluttet på et såkaldt områdemøde, at ALIS-butikken skulle ud af Christiania.

Men det vil Isabelle Hammerich ikke acceptere. Hun mener i øvrigt, at den tidligere partner selv er skyld i, at han ikke længere er med i firmaet. 

Ifølge hende skyldes fyringen, at han ikke ville skyde flere penge ind i forretningen.

»Han ville ikke være med mere, og det må jeg jo acceptere. Det er jo Alberts eget valg. Men jeg vil gerne fortsætte. Jeg har lagt alt i ALIS – hele mit liv.« 

Det er Albert Hatchwell Nielsen dog ikke enig i. Han fortæller i retten, at han blev fyret, før han fik mulighed for at betale pengene.

»Hvorfor skulle jeg skyde penge ind i forretningen, når jeg var blevet fyret? Der er ikke noget fedt ved at sidde med ved bordet med nogle, der ikke ønsker mig i lokalet,« siger han.

Derfor genkender han ikke billedet af, at det var hans eget valg at gå fra firmaet.

»Jeg blev bortvist, og låsen blev skiftet ud. Jeg havde ikke noget at sige i det der,« fortæller han.

Efter Albert Hatchwell Nielsen stoppede i firmaet, er der kommet en vis modstand mod ALIS og Isabelle Hammerich. Blandt andet har man det seneste år rundt omkring i København kunnet se en version af et klistermærke med ALIS’ logo, hvor der i stedet står ‘Albert’.

Hadekampagne
Isabelle Hammerich fortæller i retten, at hun føler, at folk på Christiania har været efter hende.

»Der starter en kæmpe hadekampagne mod mig. Der bliver malet graffiti hver dag, hvor der står 'fuck af', de knuser ruderne i butikken, og jeg modtager trusler. Det er en kæmpe hadekampagne fra nogle folk på Christiania. Det har været ret voldsomt,« fortæller hun.

Det er noget, som flere andre vidner i retssagen kan genkende. En christianit, der har været med til at trække Isabelle Hammerichs brugstilladelse tilbage, fortæller, at de er meget kede af situationen.

»Miljøet omkring det tidligere ALIS er blevet voldsomt råddent. Folk har lavet fysisk hærværk på butikken. De knuser ruderne og chikanerer hende,« lyder det fra vidneskranken.

Vidnet fortæller videre, at hun også selv er blevet chikaneret, fordi hun har været med til at smide ALIS ud af forretningen.

»Fordi jeg skal herind og vidne, vil man på en eller anden måde prøve at kyse mig. Det er voldsomt. Det er ikke rart,« fortæller hun.

Selvom hun finder hærværket 'forfærdeligt', mener christianitten, at Isabelle Hammerich skal ud af den butik, hun selv har bygget op.

»Problemet er jo, at de ikke længere er fælles om ALIS. Albert er blevet smidt ud, og firmaet et blevet solgt. Det er problemet. Det kan vi ikke have.«

»Hvis det ikke er deres firma, kan de ikke have brugsretten. Det er helt klart. Det er klart i christianiasammenhæng, men det er det måske ikke i erhvervsretsammenhæng,« fortæller hun.

Sagen fortsætter i Københavns Byret tirsdag 5. september.

Hør B.T.s krimipodcast 'På Fersk Gerning' herunder: